UDDRAG AF: HÅNDBOG I MUNDPLEJE AF ÆLDRE BORGERE - page 15

© Copyright Tandplejeinformation OPP / Tandplejeinformations Forlag
De naturlige tænder skal man passe dagligt med tandbørste og fluortandpasta –
og også gerne med tandtråd eller
mellemrumstandbørster. Hvis man
ikke holder tænderne rene hver dag,
vil man få sygdomme i munden. Plak
på tænder vil udskille syre, som
nedbryder de naturlige tænder. Når
det sker, kan man få huller i
tænderne. Plak-bakterierne giver
også betændelse i tandkødet, og man
risikerer at få parodontose.
Parodontose er en sygdom, der på
sigt får tænderne til at falde ud. Man
ved også, at plak-bakterierne kan
blive spredt rundt i kroppen og giver sygdomme, som kan være livstruende hos
svækkede borgere.
Tandproteser – de kunstige tænder
Vi mennesker har brugt tandprotesen i over 2500 år. I gennem tiden er
tandproteserne blevet forbedret meget, så de i dag kan ligne naturlige tænder.
Man bruger betegnelsen ”helprotese” om den type proteser, som erstatter alle
tænder i enten over eller undermund. En borger kan have helprotese i enten
over eller undermund eller begge steder. En helprotese til overmunden sidder
fast ved hjælp af vakuum i mellem proteseoverdelen og ganen. En helprotese i
undermunden ligger løst i bunden af munden og bliver holdt fast på
undermundens gummer ved hjælp af tungemusklen og kindslimhinden.
En delprotese er erstatning for de tænder, der mangler i munden. En delprotese
vil ofte have bøjler af metal eller plastik, som sidder fast på de naturlige tænder,
der er tilbage i munden. Delproteser vil ofte sidde bedre fast i munden, fordi de
har bøjler, der holder dem fast i modsætning til helproteser, der ikke sidder fast
med bøjler.
1...,5,6,7,8,9,10,11,12,13,14 16,17,18,19
Powered by FlippingBook